2. Enghaven Strøby

I tidligere tid var engene langs Tryggevælde Å fulde af aktivitet. Læg mærke til sporene efter de rækker af pile- og poppeltræer, der var plantet langs engene. Herfra fik man grene til flettehegn ved jævnligt at styne træerne, og derved dannedes det store pilehoved og den hule stamme. Senere gik man over til pigtrådshegning.

Læg også mærke til de mange grøfter som forløber vinkelret på land og ud til åen, de såkaldte “holmrender”. Netop forbi Strøby slyngede åen sig meget mere end nu efter at den i 1930erne blev rettet ud. Engene – opdelt i folde – blev brugt til græsning af kvæg og heste og til høslet. Dette landskabsbillede var det, Martin A. Hansen som dreng sansede, når han færdedes i enghaven. Hvornår det blev skabt af bønderne langs ådalen er svært at sige. Et bud er i vikingetiden, men ikke før i første halvdel af det 20. århundrede nåede dette landskab sin optimale balance.

Litteratur kan sanses. Som når man studerer et ældgammelt pilehoved og lytter til eller læser Martin A. Hansens egen beskrivelse af hans barndoms indretning af sit læsekontor og sit værksted for fiskegrej, bue og pil m.m. Ved i mange generationer at styne pile og popler danner de et fantastisk hoved med god plads. Disse pile i enghaven, Strøby, er to hundrede år gamle og bladene snakker i vinden med dem, som kommer der. Digteren går dybere i dette. Lyt eller læs!

Passager krydser ådalen, ved Varpelev gennem tusinder af år. Om vinteren kan ådalen stå under vand. Spangen ved Strøby, som Kirkestien til Store Tårnby passerer, har været fornyet flere gange, og tidligere var den en fast bro. Den indhegnede fold bag dette skilt er et led i arbejdet med at sikre sjældne planter. I området er fine eksempler på mere end hundredårige stynede pile og popler.

Der er fine forhold for lystfiskeri i åen (fisketegn) og for kanofart. Derfor bålplads og shelters til turgrupper ved Landsforeningen Martin A. Hansens bænkeplads.

Blomsterne i enghaven

Der græsser om sommeren får i den lille, indhegnede eng ved rutepunkt 2, Enghaven Strøby, for at sikre bevaring af sjældne, vilde blomster. Alle de gamle engplanter – orkideer, smørblomster, forglemmigej og mange flere – var der i gamle dage mange af andre steder i ådalen. Dengang der græssede husdyr overalt og græs blev høstet til høfoder. Dengang da Martin A. Hansen var dreng og ung i 1920-erne. Engen holdes lys og åben når den græsses, så der ikke gror høje urter og krat op omkring de gamle engplanter og kvæler dem. Enge er et kulturlandskab, som hele tiden skal bruges. Kig efter blomsterne og vær flink mod de græssende dyr. Og ingen hunde i folden.